Den hvide by
Dit første møde med Frigiliana er, når byens hvidkalkede huse pludselig dukker op 330 meter oppe på en frodig bjergskråning for enden af den 5 km snoede vej, som leder dig fra kystvejen (Middelhavet) lige i armene på den historiske andalusiske by.
Det glemmer du aldrig!
Udforsk byens smalle trappegader og eventyrlige gyder til fods.
Gå på opdagelse i de små, charmerende butikker, hvor du kan købe lokalt produceret honning og håndværk og udforsk de hyggelige spisesteder, hvor mange af dem ligger højt oppe i de små stræder med en smuk udsigt over dalen og havet. Der er rigeligt at vælge mellem, og niveauet er højt.